uu.seUppsala University Publications
Change search
CiteExportLink to record
Permanent link

Direct link
Cite
Citation style
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association
  • vancouver
  • Other style
More styles
Language
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Other locale
More languages
Output format
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf
Sygeplejeforskning
Uppsala University, Disciplinary Domain of Humanities and Social Sciences, Faculty of Educational Sciences, Department of Education. (Praxeologi)
2010 (Danish)In: Gads psykologileksikon / [ed] Jens Bjerg, København: Gads forlag , 2010, 2, 689-692 p.Chapter in book (Other academic)
Abstract [da]

 

 

sygeplejeforskning er i Danmark en ung aktivitet som daterer sig til sidste fjerdedel af det tyvende århundrede og knytter sig rent umiddelbart til det forhold, at autoriserede sygeplejersker med en vis erhvervserfaring og måske erfaring fra at assistere lægerne ved deres klinisk kontrollerede forsøg, siden omkvalificerer sig indenfor deres gamle fag gennem studier på grunduddannelsesniveau (cand. phil./scient. cand.mag.) og især siden slutningen af 1980'erne også gennem forskningsarbejder aktuelt siden 1993 gennem ph.d.-studier. Gennem disse studier har sygeplejerskerne typisk hentet  problemstillinger og empirisk materiale inden for deres eget virkefelt som klinisk udøvende, undervisende og eller ledende sygeplejersker inden for et konglomerat af aktivitetsområder, som modsvarer den kliniske medicin eller uddannelser til at virke inden for dette område. Disse empiriske problemstillinger har sygeplejerskerne siden benyttet som afsæt for teoretiske videnskabelige analyser og/eller som led i en professionskamp. hvor de har forsøgt dels at håndhæve sygeplejefagets egenart ikke blot ideologisk, men også teoretisk videnskabelig til forskel fra det medicinske fag, som de i deres virksomhedsfelt har været underlagt.

Først og fremmest har denne nye aktivitet blandt sygeplejersker fundet sin plads inden for de human- og socialvidenskabelige discipliner og først sent, har den medicinske profession også taget del i disse strukturelle ændringer. Dette indebærer, at lægeprofessionen og sygeplejeforskningen fastlåst i et afhængighedsforhold, som et subspeciale til den medicinske forskning. Dog er det kendetegnede, at den forskning, som foregår også inden for medicin, henter sin teoretiske begrundelse fra de human- og socialvidenskabelige discipliner som en art humanistisk socialmedicin.

Fagene filosofi, pædagogik, psykologi, historie, litteratur/dansk og sociologi har været typiske steder for denne første kvalificering af sygeplejersker. Stærkest har faget pædagogik markeret sig i Danmark bl.a. gennem Bourdieu-programmet ved pædagogikstudiet på Københavns Universitet. Den første sygeplejerske med en akademisk grad som har haft den ubetingede største indflydelse på dansk sygeplejeforskning, er dog  nordmanden Kari Martinsen, som oparbejdede en grundlagsdiskussion om sygeplejens væsen i forbindelse med sin magistergrad. I forlængelse heraf skriver Kari Martinsen skriver sammen med den norske sociolog Kari Wærness en bog, som præciserer, at i det moderne sundhedsvæsen er pleje tilknyttet højteknologien men uden omsorg (Martinsen & Wærness 1979). Den bog startede en diskussion, som i Danmark udviklede sig på grundlag publikationer af Knud Ejner Løgstrup (1905-1981), og som har præget den danske sygeplejeverden fra grunduddannelse til ph.d.-niveau (Scheel 1994).

Man kan summarisk sige, at sygeplejeforskningen i Danmark er vel på vej, mens den for tiden kredser om fem poler, når man vurdere det udfra de publikationer og afhandlinger, der har været produceret inden området i de sidste årtier (Petersen 1997/1998):

  • Første pol centrerer sig om 'teknologisk nursing' og de temaer, der studeres er børn og patienter. Afhandlingerne skrives typisk på de sundhedsvidenskabelige fakulteter og respektive sygeplejeinstitutter. Metodisk arbejdes med rationel klinik og blandede metoder.
  • Anden pol centrerer om akademisk/videnskabelig faglighed. Afhandlingerne beskæftiger sig med sygepleje inden for de respektive enkeltfaglige discipliner deriblandt pædagogik. Afhandlingerne er godkendt på human- og samfundsvidenskabelige fakulteter. Metodisk arbejdes såvel kvantitativt som kvalitativt.
  • Tredje pol centrerer om afhandlinger, der skrives på sundhedsvidenskab, sygepleje og medicin. De handler om evaluering. Metodisk arbejdes med statistik inden for eksperimentel og kvasi-eksperimentelt relateret til en tradition. Der arbejdes problemløsende med kvantitative som kvalitative metoder, og der studeres pr. præference forvaltning af sygepleje.
  • Fjerde pol centrerer om rent filosofisk/metateoretisk. Profilen er personificeret i K. E. Løgstrup. Der studeres ingen population, det handler om forskning, filosofi og omsorgsteori. Der arbejdes kvalitativt og afhandlingerne er udarbejdet i forskningsmiljøer uden for universiteterne, for eksempel Danmarks Sygeplejerskehøjskole.
  • Femte pol centrerer om en anden metode end traditionel samfunds- og sundhedsvidenskabelig, profilen er personificeret i Pierre Bourdieu. Der arbejdes med teori- og metodeudvikling. Positioner er 'teoretisk nursing' og 'teoretisk caring', og der arbejdes empirisk funderet og teoretisk reflekteret med et forklarende sigte. Studieobjektet er bl.a. studerende. Afhandlingerne skrives på samfundsvidenskab (bl.a. pædagogik).
Place, publisher, year, edition, pages
København: Gads forlag , 2010, 2. 689-692 p.
Keyword [da]
sygeplejeforskning, sygeplejevidenskab, klinisk, empirisk, teoretisk
National Category
Pedagogy
Research subject
Caring Sciences in Social Sciences
Identifiers
URN: urn:nbn:se:uu:diva-145105ISBN: 9788712043041 (print)ISBN: 9788712043041 (print)OAI: oai:DiVA.org:uu-145105DiVA: diva2:395330
Available from: 2011-02-05 Created: 2011-02-05 Last updated: 2011-04-14Bibliographically approved

Open Access in DiVA

No full text

By organisation
Department of Education
Pedagogy

Search outside of DiVA

GoogleGoogle Scholar

isbn
urn-nbn

Altmetric score

isbn
urn-nbn
Total: 422 hits
CiteExportLink to record
Permanent link

Direct link
Cite
Citation style
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association
  • vancouver
  • Other style
More styles
Language
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Other locale
More languages
Output format
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf